MED NERVESYSTEMET PÅ (OVER)ARBEJDE

Dette weekendkursus giver dig værktøjer, som kan være med til at give dig en sund balance mellem arbejdsliv og selvomsorg

TILMELDING

 

Arbejder du med mennesker – måske som læge, sygeplejerske, pædagog, lærer, vejleder, omsorgsmedarbejder, psykolog eller i en anden hjælperolle?

Kender du din egen krops signaler, så du i tide kan reagere på udtrætning? Og ved du, hvad du helt konkret skal gøre, når udtrætningen er godt i gang?

Empatitræthed eller omsorgstræthed kan ramme alle professionelle, der dagligt yder omsorg og hjælper andre i vanskelige livssituationer. Når vi arbejder med mennesker, der lider, har smerter eller er traumatiserede, er det naturligt, at vi påvirkes og at der over tid kan ske en udtrætning af vores eget nervesystem.

At føle med og for andre er en grundlæggende del af empati. Men opstår der en følelse af kontakttræthed og ulyst i det professionelle arbejde, en konstant følelse af generel træthed og udmattelse og en trang til tilbagetrækning fra socialt samvær i det private liv, kan det være tegn på empati udmattelse.

Om du aktuelt oplever dele af ovenstående eller blot er bevidst om risikoen og ønsker at undgå dette fremover, kan vores kursus retreat være noget for dig.

 

Hvad kan du forvente?

Vi giver dig muligheden for at vende blikket indad, mærke efter fysisk og mentalt og blive motiveret til at etablere en praksis til egen omsorg i forhold til din belastning.

Vi vil give dig værktøjer til at passe på dig selv, så du kan finde en sundere måde at balance din energi på.  Målet er, at du kan fortsætte med at hjælpe andre uden at det går ud over din trivsel og energi i dit private liv.

 

Overordnet:

  • Kurset afholdes som internat fra fredag eftermiddag til søndag middag.

  • Der er fuld forplejning under hele kurset, som afsluttes med en let frokost.

  • Der vil være planlagte pauser med mulighed for hygge og afslapning i den smukke natur omkring kursusstedet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en weekend, hvor du bliver mere bevidst om og dedikeret til, hvordan du her og nu og i fremtiden skal tage vare på dig selv og dine kræfter.

 

INDHOLD

Emner, vi vil arbejde med:

  • En praktisk forståelse af nervesystemet og dets reaktioner på belastning

  • Effektive teknikker som åndedrætsøvelser og guidede kropsscanninger

  • Blid fysisk bevægelse til støtte og regulering af nervesystemet

  • Metoder til selvberoligelse og stressreduktion

  • Praktisk selvpleje i hverdagen – hvordan og hvornår det giver bedst mening

 

Du vil også opleve:

  • Guidede øvelser med blid bevægelse og fokus på kropslig bevidsthed

  • Dialogøvelser i makkerpar for øget bevidsthed på de mønstre, der spænder ben for din egenomsorg

  • Individuelt arbejde med udvikling af din selvplejepraksis

  

UNDERVISERE

Hanne Ryborg, autoriseret psykolog og specialist i Sundhedspsykologi  

Hanne Ryborg blev uddannet psykolog i 1998 og er specialist i Sundhedspsykologi. Hun har dedikeret sit arbejdsliv til at hjælpe mennesker, der oplever stress, nedsat funktionsniveau og udfordringer med trivsel – enten som følge af livsomstændigheder eller alvorlig sygdom.

Hun har i Kræftens Bekæmpelse og på Rigshospitalet gennem 15 år specialiseret sig indenfor supervision og uddannelse til personale, der arbejder under krævende forhold med alvorligt syge patienter. I denne rolle indførte hun blandt andet mindfulness-baserede pauser til kræftsygeplejersker, hvilket i dag er en anerkendt evidensbaseret metode til stressreduktion.

Med hendes viden om belastningens psykologi og en specialisering inden for Compassion Focused Therapy (CFT) integrerer Hanne medfølelsesbaserede metoder i sit arbejde. Dette hjælper både klienter og sundhedspersonale med at opnå større psykisk robusthed og trivsel. Aktuelt interesserer hun sig også for Heartfulness Meditation, som ligeledes retter sig mod stress reduktion, fremmer en dybere følelse af emotionel stabilitet og styrker evnen til at tage de beslutninger, der er rigtige og vigtige.

Siden 2011 har hun drevet egen psykologpraksis, hvor hun arbejder med mennesker, der oplever mistrivsel og stress, samtidig med at hun fortsat underviser og superviserer sundhedsprofessionelle. Med en holistisk tilgang til sundhed og velvære har Hanne i over 30 år fokuseret på samspillet mellem krop og sind og anvender denne viden til at fremme balance og trivsel.

www.hanneryborg.dk

 

Diana Due – Anæstesisygeplejerske og certificeret yogalærer  

Diana Due blev uddannet sygeplejerske i 1989 og har mange års erfaring som anæstesisygeplejerske. Med en dyb interesse for sundhed og velvære har hun videreuddannet sig som yogalærer inden for flere traditioner og opnået den højeste internationale certificering som CYT500.

Siden 2016 har hun arbejdet i eget firma, drevet sit eget yogastudie og arrangeret workshops og retreats både i Danmark og udlandet. Hendes arbejde kombinerer hendes sundhedsfaglige baggrund med tilgang til yogatraditionerne, særligt med fokus på hatha- og yin-yogaens principper.

Dianas speciale er at skabe balance mellem krop og sind ved at integrere vestlig fysiologi med den kinesiske medicins forståelse af energibaner og holistisk helbredelse. Hun arbejder ud fra kroppens sprog og skaber gennem yogaøvelser, åndedræt og bevidsthedsarbejde en mulighed for at regulere både fysiske og mentale spændinger.

Med denne tilgang inspirerer Diana til en dybere forståelse af, hvordan kroppen og sindet kan understøtte hinanden for at opnå et mere balanceret og harmonisk liv.

www.dueyoga.com

 

Praktisk information

  • 11 timers kombineret teoretisk og praktisk undervisning

  • Fuld forplejning med afsluttende aften hygge

  • Overnatning i delte 2-personers værelser (twin-værelser)

  • Mulighed for at deltage uden overnatning

  • Alternativ hotel indkvartering i området kan tilkøbes (Double og single værelser)

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen og støtte dig i at finde mere ro, balance og selvomsorg i din hverdag.

 

PROGRAM

Fredag

  • 16.00: Ankomst med kaffe/te og kage

  • 17.00: Introduktion til nervesystemets regulering i praksis

  • 19.00: Præsentation og fælles middag

  • 21.00: Aftenritual – blid nedregulering og "cool down"

 

Lørdag

  • 08.00: Morgenmad

  • 09.30: Vi vækker kroppen og tuner ind (blid fysisk bevægelse)

  • 10.15:  Selvpleje - skab bevidsthed om, hvad du har brug for

  • 11.00: Pause med kaffe/te

  • 11.30: Selvpleje fortsat – skab bevidsthed om, hvad du har brug for

  • 13.00: Frokost

  • 14.00: Selvpleje fortsat – din praksis og din aftale med dig selv

  • 16.00: Kaffe/te og kage

  • 16.15: Kropslig tuning ind – øvelser for ro og forankring

  • 19.00: Middag

 

Søndag

  • 08.00: Morgenmad

  • 09.30: Guidet meditation, åndedrætsøvelser og naturinspiration (Mulighed for refleksion og dialogøvelser)

  • 12.00: Afslutning med let frokost og tak for denne gang

 

Bemærk: Ved tilmelding bedes du skrive lidt om din nuværende faglige beskæftigelse, så vi kan tilpasse kurset bedst muligt.

 

Maksimum 12 deltagere

TILMELDING

 

Pris:

Kursus uden overnatning: Kr. 5.000

Kursus inkl. 2 nætters ophold i delt Twin-værelse: Kr. 6.000

Kursus inkl. 2 nætters ophold i single værelse: Kr. 7.200

 

Depositum: Ved tilmelding betales kr. 2000 (Returneres hvis weekendkurset aflyses fra vores side)

 

Kontakt

 

Kun skriftlig henvendelse via kontaktformularen her på siden. Oplys venligst ikke dit cpr-nr af hensyn til persondataloven.

 

Har du en henvisning fra lægen send da venligst sms med dit cpr-nr delt op over 2 forskellige sms'er:

26 22 56 86. Så læser jeg din henvisning og vender tilbage til dig hurtigst muligt og indenfor 2-3 hverdage.

 

Mine konsultationstider ligger mandag – onsdag ml. 8.00 og 13.30.

 

Mine supervisionstider ligger efter aftale og kan lægges udenfor dette tidsrum.

 

INGEN VENTETID FOR KLIENTER DER BETALER SELV/FORSIKRINGSBETALT. OFTE TID SAMME UGE EL UGEN EFTER.